Ny E-Handel App

Nemhandel opdateres – og bliver til E-Handel
18. oktober 2023

Verden udvikler sig og det samme gør Nemhandel og den måde vi afsender elektroniske fakturaer på i dag. Derfor har Erhvervsstyrelsen også udviklet et nyt system, bag afsendelse af elektroniske fakturaer. Det gør så, at det system som vi benytter i dag, stille vil blive lukket ned og erstattes med et nyt.

Den 1. november går det nye E-Handel i luften og vi er allerede klar til at ride med på den bølge. Det betyder også, at I fremover kan modtage elektroniske fakturaer direkte i Onlineregnskab, endda modtage dem på jeres CVR-nummer, fremfor at skulle anskaffe et EAN-nummer.

E-Handel har mange gode og smarte features. Her kan det nævnes, at hvis modtageren af jeres elektroniske fakturaer også er opsat til det nye E-Handel, så kan jeres modtager evt. sende kvitteringer og betalingsstatus tilbage til jer. Er modtageren opsat korrekt, så vil I også modtage besked hvis fakturaen er afvist.

Har I allerede installeret appen ”Enkel efakturering” og ”Nemhandel modtag”, så vil disse 2 apps blive udfaset, men I får appen ”Nemhandel fakturering”! Den nye app, ”Nemhandel fakturering” samler begge før nævnte apps. Har I ikke hentet den nye app den 1. november, så vil Onlineregnskab spørge jer, når I sender den første elektroniske faktura, om I vil hente den nye app.

Den nye app, vil også ved installation, spørge om registrering ved Nemhandel og her kan jeres virksomhed registreres med CVR-nummer og/eller EAN/GLN-nummer. Registrerer I jeres CVR-nummer, så kan I efter 1. november modtage elektroniske fakturaer på jeres CVR-nummer direkte i Onlineregnskab.

 
Ny App Nemhandel fakturering

Sender du i forvejen til Nemhandel modtagere,vil du blive bedt om at installere den nye App, før du igen kan sende. Kontakt os gerne hvis du behøver hjælp til dette eller har spørgsmål.