Vi indgår gerne en databehandleraftale. Således er det formelle vedrørende ansvar for og behandling af persondata på plads. Følg de tre trin og kom hurtigt i mål.
Det kan være nødvendigt at have en databehandleraftale med os, hvis der er persondata i de informationer, som vi behandler for jer. Ånden i GDPR lovgivningen er at man altid bør minimere behandling af persondata og især særligt personfølsomme data. F.eks. kan et CPR-nummer i en faktura til kommunen måske skiftes ud med et anonymt sagsnummer.
Vi arbejder hele tiden for et højt sikkerhedsniveau og overholder selvfølgelig lovgivingen på området. Vi sender altid data i krypteret form.
Denne side benytter cookies. Ved at trykke "Jeg forstår" er du indforstået og ledes videre til siden. For mere info kan du udvide og læse vores
privatlivspolitik .
Cookie- og privatlivspolitik hos ONLINEREGNSKAB A/S
Når du besøger vores website, indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der henviser til siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Cookies
Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.
Det er muligt at slette eller blokere for cookies.
Hvis du sletter eller blokerer cookies, vil annoncer kunne blive mindre relevante for dig og optræde hyppigere. Du kan desuden risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.
Websitet indeholder cookies fra tredjeparter, der i varierende omfang kan omfatte:
Google Inc., Google Analytics. Cookies fra Google Analytics kan fravælges med Google Tools.
Personoplysninger
Generelt
Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores website, indsamler og behandler vi en række sådanne informationer. Det sker f.eks. ved alm. tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, registrerer dig som bruger eller abonnent, øvrig brug af services eller foretager køb via websitet.
Vi indsamler og behandler typisk følgende typer af oplysninger: Et unikt ID og tekniske oplysninger om din computer, tablet eller mobiltelefon, dit IP-nummer, geografisk placering, samt hvilke sider du klikker på (interesser). I det omfang du selv giver eksplicit samtykke hertil og selv indtaster informationerne behandles desuden: Navn, telefonnummer, e-mail, adresse og betalingsoplysninger. Det vil typisk være i forbindelse med oprettelse af konto eller ved køb.
Sikkerhed
Vi behandler dine personoplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven.
Dine oplysninger vil alene blive anvendt til det formål, de er indsamlet til, og vil blive slettet, når dette formål er opfyldt eller ikke længere relevant.
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.
Formål
Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger og vise dig de annoncer, som vil have størst sandsynlighed for at være relevante for dig, at registrere dine køb og betalinger, samt at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev. Herudover anvender vi oplysningerne til at optimere vores services og indhold.
Periode for opbevaring
Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.
Videregivelse af oplysninger
Data om din brug af websitet, hvilke annoncer, du modtager og evt. klikker på, geografisk placering, køn og alderssegment m.v. videregives til tredjeparter i det omfang disse oplysninger er kendt. Du kan se hvilke tredjeparter, der er tale om, i afsnittet om "Cookies" ovenfor. Oplysningerne anvendes til målretning af annoncering.
Vi benytter herudover en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål.
Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. vil kun ske, hvis du giver samtykke til det. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig i et almindeligt format (dataportabilitet). Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig, er forkerte har du ret til at de bliver rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til: dpo@onlineregnskab.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at kontakte Datatilsynet.
Ønsker du ikke længere, at vi skal behandle dine personoplysninger, eller at vi skal begrænse behandlingen af dine personoplysninger, kan du også sende os en anmodning herom til ovennævnte e-mailadresse.
Følgende betingelser og vilkår er opdateret den 1. januar 2022
Enhver ydelse, som leveres af ONLINEREGNSKAB A/S til kunden, udføres under de nedenfor anførte forretningsbetingelser. Kunden accepterer at forretningsbetingelserne skal være en del af aftalen ved at klikke på checkboksen ud for ”Godkend betingelser” i forbindelse med oprettelsen. Kunden tiltræder således, at en juridisk bindende aftale mellem ONLINEREGNSKAB A/S og kunden kan indgås elektronisk og have samme virkning som en almindelig skriftlig aftale.
Den leverede ydelse
ONLINEREGNSKAB A/S stiller en webapplikation til rådighed til brug for bogføring af regnskabsmateriale og håndtering af moms. Applikationen kan tilgås fra Internettet via browser. Ved tegning af abonnement gives adgang til yderligere funktionalitet og moduler. Der kan være moduler, som faktureres med yderligere særskilt abonnement eller med løbende forbrug. Løsningen udbydes som en online tjeneste og data gemmes for kunden på servere administreret af ONLINEREGNSKAB A/S.
Betaling
Alle prisangivelser er eksklusive moms og eventuelle andre afgifter. Abonnementsbetalinger faktureres forud for 1 eller 12 måneder i henhold til det enhver tid af kunden valgte. Prisen for forudbetaling varierer i henhold til længden af fornyelsesperioden. Beløb forfalder netto kontant og trækkes på et kreditkort eller debetkort som tilknyttes. Der kan kun benyttes betaling med kort. ONLINEREGNSKAB A/S indhenter autorisation til korttræk hos dennes kortindløser til brug for løbende automatisk træk af abonnement. Ved tilknytning af kort udsendes en kvittering om dette på e-mail. Ved første dag i en ny periode trækkes automatisk abonnement for næste periode. Ved korrekt gennemførsel af træk på kort sendes en kvittering på e-mail med korttransaktionsnummer. Hvis beløbet ikke trækkes, stopper abonnementet og dertilhørende services indtil et nyt gyldigt kort registreres og der igen kan trækkes beløb svarende til betaling for en ny periode. Bemærk at der kan findes korttyper, som desværre ikke kan benyttes til abonnementstræk og derfor ikke kan blive tilknyttet.
Skift af kort kan ske via funktionen til dette inde i systemet. Den gamle kortregistrering vil herefter blive slettet og den nye kortregistrering benyttes herefter. Korttræk sker først efter udløb af opsigelsesperioden og der vil derfor ikke blive trukket dobbelt for allerede betalt periode.
Ved opsigelses af abonnement slettes tilhørende kortregistrering.
Kundens pligter
Ved oprettelse af ONLINEREGNSKAB A/S webapplikation indestår kunden for, at han/hun har retten til det pågældende virksomhedsnavn, og kunden friholder ONLINEREGNSKAB A/S for ethvert ansvar, der måtte følge af, at kunden ved oprettelse eller anvendelse af regnskabsnavn krænker andres rettigheder herunder varemærkerettigheder. Kunden forpligter sig til at anvende den tildelte plads og dertil knyttede ydelser på en sådan måde, at der ikke herved krænkes gældende love eller forskrifter. Kunden må således ikke under nogen omstændigheder under anvendelse af ydelserne fra ONLINEREGNSKAB A/S give adgang til pædofilt, pornografisk, racistisk eller andet materiale, som i almindelighed anses for groft krænkende. Ligeledes forpligter kunden sig til ikke at etablere links til andre steder på Internettet, hvor sådant materiale må antages at være tilgængeligt. Kunden forpligter sig til ikke at krænke andres immaterielle rettigheder eller i øvrigt medvirke til, at sådanne krænkelser vil kunne finde sted etablere links til andre steder på Internettet, hvor sådant materiale må antages at være tilgængeligt. Såfremt ONLINEREGNSKAB A/S konstaterer overtrædelser af kundens pligter som anført ovenfor, betragtes det som væsentlig misligholdelse, og ONLINEREGNSKAB A/S kan med øjeblikkelig virkning ophæve den indgåede aftale og således afbryde enhver forbindelse til kundens webapplikation.
Immaterielle Rettigheder
ONLINEREGNSKAB A/S bevarer alle rettigheder til software, knowhow, opfindelser og lignende, som udvikles eller anvendes af ONLINEREGNSKAB A/S i forbindelse med de aftalte leverancer. Alle rettigheder til data, der tilvejebringes af kunden, tilhører kunden eller tredje part. ONLINEREGNSKAB A/S er databehandler mens kunden er dataansvarlig i henhold til Persondataloven.
Ansvarsbegrænsning
ONLINEREGNSKAB A/S er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller undladelser forårsaget af ONLINEREGNSKAB A/S med de nedenfor anførte begrænsninger, som skal gælde uanset om ansvarsgrundlaget er uagtsomhed eller hviler på andet grundlag:
Erstatningsansvaret begrænses til et beløb, som ikke kan overstige den årlige betaling for den service, som har givet anledning til at kravet rejses.
ONLINEREGNSKAB A/S skal under ingen omstændigheder være ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder tabt avance, produktionstab, tab som skyldes at ONLINEREGNSKAB A/S ydelser ikke kan anvendes som forudsat, tab som følge af, at aftaler med tredjemænd falder bort eller misligholdes eller tab, som skyldes, at data eller informationer forsvinder eller forvanskes eller lignende, medmindre det godtgøres, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
Såfremt et ansvarspådragende forhold kan henføres til mangelfulde ydelser fra netværksoperatør eller underleverandør, kan kunden ikke opnå fra erstatning fra ONLINEREGNSKAB A/S.
Force Majeure
Såfremt ONLINEREGNSKAB A/S ikke er i stand til at levere den aftalte ydelse som følge af forhold, der ligger uden for ONLINEREGNSKAB A/S kontrol, herunder brand, oversvømmelse, strejke, lockout, strømsvigt, svigtende ydelser fra tele- og netværksleverandører eller lignende, skal ONLINEREGNSKAB A/S være frigjort fra de aftalte leveringsforpligtelser så længe sådan situation består. Kunden vil tilsvarende få en til den nævnte periode svarende forholdsmæssig reduktion af abonnementsbetalingerne for de ydelser, som ikke er til rådighed på grund af de nævnte forhold. Er de aftalte ydelser ikke til rådighed for kunden senest efter 10 dage, kan kunden opsige aftalen uden varsel, og der vil da ske en opgørelse af betalingsforpligtelserne med opsigelsesdatoen som skæringsdag, idet der dog som nævnt ovenfor ikke skal betales for den periode, hvor en ydelse ikke har været til rådighed for kunden.
Backup
ONLINEREGNSKAB A/S har etableret backup procedurer, der kopier alle aktiviteter og transaktioner og lagrer dem på en sådan måde, at alle systemer kan spoles tilbage til et bestemt tidspunkt. Der tages dog det forbehold, at det til trods herfor kan være muligt, at kundens data og informationer ikke kan retableres efter et systemnedbrud.
Begrænsninger for brug
Løsningen er som udgangspunkt ubegrænset i form af brug og er designet til normal brug for en virksomhed. Der er begrænsninger for antallet af transaktioner pr. tid for hver enkel bruger. ONLINEREGNSKAB A/S forbeholder sig ret til at begrænse brug pr. tid, så den delte løsning kan fungere for alle brugere på systemet. ONLINEREGNSKAB A/S forbeholder sig desuden ret til at opsige eller udelukke brugere, som benytter systemet uhensigtsmæssigt og dermed forstyrrer den generelle drift i form at overbelastning eller lignende.
Opsigelse
Den aftalte service kan af ONLINEREGNSKAB A/S opsiges med 30 dages varsel til den første i måneden. Kunden kan opsige abonnement til udgangen af den periode som er betalt for. Der tilbagebetales ikke abonnement. Abonnement kan opsiges ved at kontakte ONLINEREGNSKAB A/S skriftlig med ønske herom eller ved at benytte nedlæggelsesfunktionen i webapplikationen. Ved opsigelse fremsendes en kvittering pr. e-mail. Inden perioden for betalt abonnement skal kunden flytte eller slette alle data og informationer, som befinder sig i de tildelte moduler.
Ændring af forretningsbetingelser og priser
ONLINEREGNSKAB A/S har ret til at ændre vilkår og priser med 30 dages varsel til ikrafttrædelse den første i måneden. Varslingen sker ved opdatering på siden https://onlineregnskab.dk. Såfremt kunden i denne anledning måtte ønske at opsige abonnementet, kan aftalen opsiges som anført ovenfor.